Om Salsa

Salsamusikken stammer fra Cuba og Puerto Rico, hvor komplekse rytmer skabt af percussioninstrumenter danner grundstammen. Kernen i musikken er oftest claves, og ud fra dens groove dannes resten af instrumenteringen.

Fordi instrumenterne i salsa enten spiller med eller uafhængigt af claves (eks. koklokke på taktslag og congas på off-beat), skabes en rytme der flyder og som kan være svær at finde taktslagene i.

Dansen er en videreudvikling og blanding af bl.a. cubansk son, cha-cha-cha og mambo, og er underopdelt i bl.a. cubansk salsa, New York stil og Los Angeles stil.

Oftest er det cubansk og LA salsastilarterne vi møder her i Danmark, og i Salsa Skive undervises i en kombination af begge, således at vores dansere har mulighed for at følge med rundt omkring i landet under andre undervisere og med andre partnere.

Andre stilarter

Udover salsa danser vi andre stilarter såsom bachata, kizomba, merengue, zouk og forró. Hovedvægten i undervisningen er dog på salsa, og vi har ingen dedikerede undervisningstimer i de øvrige stilarter. De introduceres dog jævnligt som “featuretter”.